1. Anvendelse
Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler indgået mellem Membrum ApS ("Leverandøren") og erhvervskunder ("Kunden").

2. Ydelser
Membrum.io leverer adgang til en medlemsplatform som SaaS-løsning. Funktionalitet, support og evt. tilkøbsydelser fremgår af aftalen mellem parterne.

3. Brugsret
Kunden får en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv brugsret til platformen. Brugsretten må kun anvendes til Kundens egen interne forretningsdrift og må ikke overdrages uden Leverandørens skriftlige samtykke.

4. Pris og betaling
Alle priser er ekskl. moms. Betaling sker forud pr. aftalt periode. Ved forsinket betaling kan adgang midlertidigt suspenderes. Betaling med kreditkort foretages gennem Quickpay. Betaling finder sted når du opretter dit abonnement hos Membrum.

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, og det vil så udløbe når perioden du har betalt for udløber.

Har du spørgsmål vedr. din betaling, så kan du altid skrive til vores support på [email protected] vi tilstræber du får svar inden for et par timer.

5. Drift og tilgængelighed
Membrum.io tilstræber høj oppetid, men garanterer ikke uafbrudt adgang. Planlagt vedligehold varsles, hvor det er muligt.

6. Ansvar og begrænsninger
Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab eller tabt fortjeneste. Leverandørens samlede ansvar kan maksimalt udgøre Kundens samlede betaling for de seneste 12 måneder.

7. Databehandling
Leverandøren behandler personoplysninger som databehandler på vegne af Kunden i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. En separat databehandleraftale indgås ved aftalens start.

8. Varighed og opsigelse
Aftalen løber, indtil den opsiges, hvorefter den ophører efter den periode der er betalt for, medmindre andet er aftalt.

Da aftalen indgås mellem erhvervsdrivende (B2B), gælder ingen lovpligtig fortrydelses- eller returret, medmindre dette er særskilt skriftligt aftalt.

9. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Leverandørens hjemting.