Ny undersøgelse: Fællesskab og nye venskaber er en central medlemsværdi

Foreninger leverer ikke kun aktiviteter, undervisning og motion. De skaber også relationer. En ny omtale af en undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning og Syddansk Universitet viser, at fællesskabet både er en vigtig grund til at melde sig ind og et konkret udbytte af medlemskabet.

Undersøgelsen omfatter 2.363 medlemmer fra 84 udvalgte foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. Mere end halvdelen af deltagerne angiver fællesskabet som en vigtig motivation for medlemskabet. 60 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet en del af et fællesskab, mens 46 procent har fået nye venner gennem foreningen.

Resultaterne er relevante for bestyrelser, fordi de peger på en medlemsværdi, som sjældent fremgår af regnskabet eller det almindelige medlemstal. Hvis foreningen kun måler tilmeldinger, kontingent og fremmøde, risikerer den at overse en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor medlemmer bliver.

Mindre foreninger står stærkt på det sociale

Ifølge Dansk Folkeoplysnings Samråds omtale deltager medlemmer af mindre foreninger oftere i sociale arrangementer og oplever i højere grad, at de er en del af et fællesskab, end medlemmer af større foreninger.

Forskerne kan ikke give én sikker forklaring på forskellen. De peger dog på, at et lavere medlemstal kan gøre det lettere at lære hinanden at kende og opbygge relationer. Mindre foreninger kan desuden have en mere uformel struktur, som gør vejen ind i sociale aktiviteter kortere.

Det betyder ikke, at en stor forening nødvendigvis har et svagt fællesskab. Men den kan have brug for at organisere sig, så medlemmerne møder et mindre og mere overskueligt fællesskab inden for den samlede organisation. Det kan være på et hold, i en afdeling, omkring et arrangement eller i en fast gruppe af frivillige.

Velkomsten bør være en administrativ proces

En god modtagelse af nye medlemmer bliver ofte overladt til den træner, underviser eller frivillige, der tilfældigvis er til stede. Undersøgelsens resultater taler for at gøre velkomsten til en bevidst proces, som bestyrelsen følger op på.

En enkel model kan bestå af:

• en automatisk velkomstmail med praktiske oplysninger og navn på en kontaktperson,
• en personlig præsentation ved første aktivitet,
• information om sociale arrangementer og frivillige opgaver,
• en kort opfølgning efter de første uger,
• en tydelig mulighed for at fortælle, hvis det er svært at finde ind i gruppen.

Medlemssystemet kan understøtte processen ved at registrere indmeldelsesdato, afdeling eller hold og tidspunktet for en opfølgning. Det kræver ikke, at foreningen registrerer private oplysninger om medlemmets sociale relationer. Formålet er at sikre, at ingen nye medlemmer bliver overset.

Mål mere end tilgang og frafald

Bestyrelsen kan også bruge resultaterne til at udvide den årlige medlemsevaluering. I stedet for kun at spørge, om medlemmerne er tilfredse med aktiviteten, kan foreningen undersøge, om de føler sig velkomne, kender andre medlemmer og oplever, at det er nemt at deltage i sociale arrangementer.

Mulige spørgsmål er:

• Følte du dig godt modtaget som nyt medlem?
• Oplever du, at du er en del af fællesskabet?
• Er det tydeligt, hvordan du kan deltage i arrangementer og frivillige opgaver?
• Er der noget, der gør det vanskeligt at deltage?

Svarene kan opdeles efter eksempelvis hold, afdeling og medlemsanciennitet, hvis grupperne er store nok til, at enkeltpersoner ikke kan identificeres. På den måde kan bestyrelsen finde steder, hvor den formelle medlemsadministration fungerer, men hvor den sociale modtagelse bør styrkes.

Resultaterne skal læses med et vigtigt forbehold

Undersøgelsen havde en svarprocent på 28. DFS fremhæver derfor, at det sandsynligvis især er de mest deltagende medlemmer, som har besvaret spørgsmålene. Tallene kan ikke uden videre bruges som et præcist billede af alle danske foreninger eller alle medlemmer.

Undersøgelsen er en del af det flerårige projekt Foreningers udvikling og betydning i Danmark. Projektet undersøger blandt andet organisering, frivilligt arbejde, demokratisk deltagelse og medlemskabets betydning for livskvaliteten.

For den enkelte forening er hovedpointen ikke, at den skal ramme bestemte nationale procentsatser. Pointen er, at fællesskab kan behandles som en konkret ledelsesopgave. En velkomst kan planlægges, sociale aktiviteter kan følges, og medlemmernes oplevelse kan undersøges. Det gør den ellers usynlige medlemsværdi mere anvendelig i bestyrelsens arbejde med rekruttering og fastholdelse.

Kilde: Læs originalartiklen